OM SELVE BEHANDLINGEN


Til din første behandling afsættes der god tid til, at vi kan komme rundt om din problematik. Vi taler om ,hvad du ønsker hjælp til og sammen afstemmer vi forventninger til dette. Jeg vil skrive journal og spørge ind til forskellige ting.

Det kan f.eks. være:


● Din fordøjelse og vandladning

● Dit søvnmønster

● Kost og livsstil

● Appetit og tørst

● Tidligere skader og operationer

● Medicin og kosttilskud

● Om du har fysiske smerter og hvor?


Derudover benytter jeg mig af puls og tungediagnose. Ud fra de diagnostiske værktøjer samt mine spørgsmål, giver dette mig et billede af, hvor ubalancerne har sat sig, og på den baggrund stiller jeg den kinesiske diagnose og sammensætter behandlingen.


Jeg bruger sterile engangs- kvalitetsnåle i mine behandlinger. Samt jeg benytter mig ofte af øreakupunktur/Auriculoterapi i kombination med kropsakupunkturen, for at opnå den bedste effekt ud fra din problematik. Ud over dette kan det forekomme, at jeg anvender varmeterapi lampe, moxa, Gua Sha eller cupping. Alt efter hvad jeg ser kroppen har behov for i behandlingen ,som derpå skræddersyes specielt til dig.


Når diagnosen er udarbejdet anvendes der typisk 2 - 12 nåle i de udvalgte punkter på kroppen. Når nålene er sat i, kan det give en lille stødagtig fornemmelse, der hurtigt forsvinder igen. Andre kan føle en varme eller en prikkende fornemmelse langs meridianens forløb. Det er helt normalt.

Hvis du eller dit barn er nervøs for nåle, eller det er første gang, så vælges der få nåle, indtil man føler sig tryg. På de øvrige relevante punkter kan der stimuleres med akupressur ( som er tryk med fingrene).

Når nålene er sat, ligger du og slapper af til beroligende musik i cirka 20-30 minutter.

Derefter fjernes nålene på kroppen.


Under og efter behandlingen kan der opstå forskellige reaktioner:


Du kan føle:

● Velbehag

● Varme eller kuldefølelse

● Træt, afslappet og veltilpas

● Kortvarig opblussen af lidelsen

● Ændring i urin og afføring

● Større bevægelighed

● Udskillelse af sekret gennem næse og svælg

● Humørudsving


Disse reaktioner skal i de fleste tilfælde ikke opfattes som en forværring, men blot et tegn på at kroppen er ved at genoprette balancen.

Jeg anbefaler derfor ,at klienten drikker rigeligt med vand, så de affaldsstoffer der frigives i organismen nemmere kan skylles ud.

Hvis du bliver det mindste i tvivl om reaktion efter behandling, så kontakt mig.


Hvor mange behandlinger skal der til:


Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger der skal til, det afhænger af om det er en kronisk eller akut tilstand. 

Nogle gange kan ganske få behandlinger bringe kroppen tilbage i balance, mens andre gange skal der flere behandlinger til. Det taler vi om ved første besøg og gør derefter løbende status over, hvordan du har det.


Nålene kan rigtig meget, men de kan ikke alt. Du skal derfor være indstillet på, at behandlingen er et samarbejde, hvor vi også taler om livsstil og eventuelle livsstilsændringer for, at opnå det bedste resultat. Jeg vil vejlede dig i hvilken kost, at der ville være gavnlig for dig set med “kinesiske øjne”.